Forarbejde til trælakering og maling

Håndværket

Forarbejde til trælakering

Før behandling til trælakering

Før trælakering og maling påføres, er der nogle ting, man skal vide og gøre, inden man går i gang. Man skal nemlig sikrer sig fir, at resultatet kan blive så visuelt flot som overhovedet muligt, hvor maling eller lak sidder ordentligt fast på underlaget.

Her på siden kan du læse meget mere om, hvad der skal tages højde for inden for alt forarbejdet. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du får det bedste resultat med dit produkt. Får du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at tage kontakt til os.

Emner der er ubehandlede

Når man lakerer træ fremhæver man træets karater. Man kan vælge at fremhæve strukturen eller man kan gøre overfladen helt glat. Inden man lakerer kan man påføre bejdse for at ændre træets farve.

Når man maler træ skjuler man træets karakter. Man kan vælge at påfører en lasur der gør træets struktur synlig i overfladen, eller man kan gøre overfladen helt glat ved at påføre lakfarve. Ønskes en helt glat overflade er det, på visse træsorter, nødvendigt at spartle træets struktur før man begynder at behandle med grundmaling.

Emner der er overfladebehandlede

En afrensning med grundrens er ikke nok. Den eksisterende overfladebehandling skal matslibes for at give en god vedhæftning af den ny maling. Fejl i overfladen grundet slidtage og skader skal fjernes ved spartling og slibning, og ofte er det nødvendigt med påføring af gundmaling og mellemslibning af denne, før påføring af maling.

Før den sidste påføring af maling foretages skal overfladen være som det færdige resultat ønskes. Malingen skjuler ingenting, tværtimod fremhæver en ensfarvet glat flot sprøjtet overflade den mindste lille fejl.

Kvalitet før påføring af maling

  1. Glat porefri overflade
  2. Ingen synlige sliberidser
  3. Ingen synlige gamle skader
  4. Ingen synlige udspartlinger