Påføring

Påføring af lak og maling

Vi påføre lak og maling ved hjælp af håndholdte sprøjtepistoler af forskellige typer.

 

Vi har udviklet et lakeringssystem hvor vi udføre overfladebehandling af træ i autolakeringskabiner frem for traditionelle industrikabiner, fordi det giver nogle fordele i kvaliteten.

 

Vores kabiner er lukkede. Luften bliver sendt ind igennem et harpiksholdigt filer i loftet, der udskiller alle støvpartikler. Luften har en faldhastighed på 20cm. i sekundet, hvilket overholder de gældende miljøregler. Dette system sikrer meget få støvpartikler i vores lakfilm.

 

Da kabinerne er 7 x 4 meter har vi udviklet et vognsystem hvor vi ligger eller hænger pladeemner. Det giver den fordel at vi kan sprøjte emnerne to eller flere gange uden at skulle flytte dem. Malingen på de emner vi starter med er dampet af og har sat sig, når vi er færdige med at sprøjte det sidste emne, så kan vi begynde forfra uden at skulle vente.

 

Når vi maler side to (forsiden) på pladeemner, bliver emnerne lagt på rent pap, således er bagsiden afdækket, så der ikke kommer sprøjtestøv på som ved traditionel industrikabiner hvor emnerne placeres på en drejepiedestal.

 

 

 

Lagtykkelse

Da vi påføre manuelt vil lagtykkelsen variere en lille smule.

 

Vores leverandører foreskriver ofte at der påføres 100g maling eller lak pr. kvadratmeter. Det giver en lagtykkelse på ca. 100µm = 0,1mm.

 

Vi har beregnet at vi gennemsnitlig ligger 120 µm på når vi giver to gange med mellemslibning.
Lagtykkelsen påvirkes af materialets viskositet, sprøjtekabine luftens hastighed om emnet, luftens temperatur og fugtighed, samt fortynderens afdampningshastighed.

 

Kvalitet

  1. Få støvpartikler i lakfilmen
  2. God udflydning
  3. Ensartet lagtykkelse