Ordre og indlevering

Accepter tilbud

 

Tilbuddet kan accepteres skriftligt, mundtligt eller her. Særlige krav til hvornår og hvor hurtigt orden skal udføres, prøver vi selvfølgelig at leve op til.

 

Ordre

Når du har accepteret et tilbud finder vores edb system en tid til lakeringen. Vi fremsender ordre (aftale om indlevering) med dato for seneste indlevering, og dato for hvornår vi forventer at have emnerne færdiglakeret klar til levering. Herefter forventer vi at se emnerne senest den aftalte dato. Du er velkommen til at indlevere emnerne før  datoen for seneste indlevering.

 

Indlevering

Alle emner, der skal lakeres, leveres til os på adressen:

 

Industriskellet 10

Vassingerød

3540 Lynge

 

i vores åbningstid. Senest den dato som er anført på fremsendt ordre.

Adskil emnerne

Hvis ikke andet er aftalt skal emnerne indleveres adskilt.

 

Vi opmåler

Efter indleveringen opmåler vi emnerne. Findes der ændringer i forhold til tidligere fremsendt ordre, fremsendes justeret ordre (ordre efter opmåling) med den endelige pris for lakeringen.

 

Vær opmærksom på at vores tilbud er afgivet efter dine informationer om emnerne. Ved indlevering ser vi emnerne for første gang. Nu tager vi endelig stilling til hvad det skal koste at lakerer emnerne. Vi kommer altså med en anbefaling til hvad vi mener der skal gøres for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis du efter denne bedømmelse ikke ønsker at få udført arbejdet, er du fri til at trække ordren tilbage, og tage emnerne med hjem igen.

 

Transport

Har du ikke selv mulighed for at transportere emnerne, kan vi tilbyde, i samarbejde med MiniTrans at hente og bringe emnerne. Vi har konto hos MiniTrans, så vi lægger ud for betaling af transporten til os. Beløbet påføres regningen til dig.

 
Uanset hvem der transporterer dine emner til og fra vores værksted, skal du være opmærksom på at vi betragter emnerne som afleveret til dig og kvaltitetskontrolleret af dig, på vores værksted, og ikke på din adresse. Dette har betydning hvis du, af uransalige årsager, ønsker at reklamere. I så fald besigtiger vi reklamationen på vores værksted. Vi henter og bringer ikke reklamationer uden beregning.