Udseende

Håndværket

Udseende

Træ

Træ er et levende materiale. Træsorter har forskellige egenskaber. Nogle er bløde, nogle er hårde. Nogle har meget struktur i veddet, og er meget åbne, andre er meget glatte og lukkede.Når man maler træ er det muligt at fremhæve eller skjule træets karakter.

Klarlak

Når vi behandler træ med klarlak fremtræder træets karakter tydeligt, da lakken er helt gennemsigtig. Jo mere klarlak man påføre jo mere glat bliver overfladen. Man skelner mellem lukkede og åbne overflader alt efter hvilken træsort man lakerer, og hvor mange behandliger man giver.

Maling lasur

Hvis man ønsker at fremhæve træets karakter når man maler, vælger man at give overfladen en lasur. Her kan man får stukturen af træet til at træde tydeligt frem. På nogle træsorter må man så til gengæld leve med at porene i overfladen ikke bliver lukkede. Dette ses tydeligt i lyse farver, da porene her står som små sorte knappenålshuller og revner.

Maling lakfarve

Når man maler træ og ønsker en lukket porefri overflade vælger man at give træet en lakfarve. På nogle træsorter er det svært at fjerne strukturen helt, det kræver en grundig fuldspartling af overfalden. Vi har valgt at alle vores behandlinger med maling lakfarve, som standard skal give en helt glat porefri overflade, hvor man ikke kan se strukturen af træet.

Glans

Jo mere glans der er i en overflade jo mere spejleffekt eller lysreflektion er der. Jo mere lysreflektion der er jo tydeligere ser man struktur og fejl i overfladen. Derfor er det dyrere at lakere højglans end mat, da forarbejdet skal udføres meget mere nøjagtigt. Grundmalinger skal være tættere, slibepapiret finere osv.

Sprøjtemalet eller sprøjtelakeret
Sprøjtemalet

Ved en sprøjtemaling forstås at emnerne får en heldækkende farvet overflade.

Hvis emnerne har struktur i overfladen kan du vælge at få så meget struktur bevaret som muligt, eller du kan vælge at få overfladen helt glat.

Fritz Hansen leverer den berømte Arne Jacobsen stol med flere forskellige overflader. Man kan få en stol i lasur behandlet bøgefiner. Her kan man fornemme bøgetræets struktur i overfladen.

Hvis ikke emnet har en glat fejlfri overflade i forvejen, skal det have flere gange maling med mellemslibninger der får overfladen helt glat.

Hvis du ønsker struktur i overfladen, påfører vi lasurmaling. Eventuelle mellemslibninger foretages med let hånd, så vi ikke fjerner strukturen.

Glans

Uanset du ønsker emnerne malet eller lakeret skal du tage stilling til hvilken glans du ønsker overfladen får.

Jo højere glans du vælger jo større krav stiller det til forarbejdet før den sidste sprøjtning.

Sprøjtelakeret

Ved en sprøjtelakering forstås at emnerne får en gennemsigtig lak påsprøjtet.

Denne behandling udføres kun på nyt ubehandlet træ, emner der er bejdset og elle på anden vis klargjort af kunde (snedker), og emner af massivt træ hvor den gamle behandling kan fjernes med båndpudser.

Du kan vælge at der skal sprøjtes så meget klarlak på, at overfladen bliver helt glat, det man i fagsprog kalder lukket.

Du kan vælge at få sprøjtet 1 til 2 tynde lag på, så træets struktur fremstår i det færdige resultat. Det man i fagsprog kalder en åben overflade.

  • Overflade efter behandling
    • Sprøjtemalet
      • Glat uden struktur fra gl. overflade (træ mm.)
      • Struktur fra gl. overflade (træ mm.)
    • Sprøjtelakeret (klarlak)
      • Glat og lukket overflade
      • Åben overflade med træets struktur